Fra juli og indtil nu (maj)

Til min elsket Luna.

Klokken er lige nu 03.46, jeg burde egentlig sove, men jeg ligger og tænker en masse tanker.

Lille skat. Du har nu været i denne verden i over 3 mdr (14 uger i morgen), det er helt utroligt hvor hurtigt tiden går, og hvor meget min kærlighed til dig vokser, og bliver ved med at vokse.
Mit liv før jeg fik dig var meget anderledes end det er nu, du har været et vendepunkt for mig, og på helt utrolig mange punkter er mit liv blevet bedre.

Jeg elsker dig ubeskrivelig meget Luna 

Jeg bruger rigtig meget tid på at tænke på, og til tider være ked af at jeg ikke kan give dig et “normalt” familieliv, med mor, far, og barn, men sådan skulle det ikke være. Hvilket jeg udemærket var klar over da jeg valgte at få dig (der var slet ingen tvivl!!!) Selv om vores liv ikke er det “almindlige” familie set up, vil jeg UDEN tvivl gøre alt for at dit liv bliver fyldt med kærlighed, og tryghed. Jeg vil sørge for du aldrig mangler noget, altid er lykkelig, og ALTID ved du er elsket.

Du skal døbes på søndag (den 12/5). Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at fejre dig, selv om du ikke kan huske dagen når du bliver ældre, er det stadig enormt vigtigt for mig at dagen bliver perfekt for dig, det er din dag, dig der skal fejres.
Det er vigtigt for mig at du ved hvor meget jeg elsker dig, at du ved at du er det vigtigste i mit liv.

Jeg er ubeskriveligt ked af at du aldrig får mødt din mormor (min mor), hun ville ha’ været SÅ enormt lykkelig og stolt af dig. Jeg glæder mig til at fortælle dig historier om hende, vise dig billeder af hende, besøge kirkegården og ligge blomster på hendes grav sammen med dig. Der er ingen tvivl om at hun sidder oppe på en sky og holder øje med os, og beskytter os begge mod alt i verden. Jeg tvivler ikke på at den smukke engel elsker dig Luna.
Ligeledes er jeg ked af du aldrig får mødt min mormor (din oldemor).
Desværre er livet til tider utrolig uretfærdigt.

I morgen (eller i dag er det jo) skal du tjek op ved kiropraktoren, har har virkelig gjort et godt stykke arbejde, og været “skyld i” at jeg efter mange uger med skrig og smerter fra din side af, har fået min dejlige glade baby igen. Det har været utrolig hårdt at se dig døje sådan med smerter pga. din mave, og jeg har grædt mange tåre når jeg ikke vidste hvordan jeg skulle trøste dig. Men efter kiropraktor forløbet er du blevet smertefri, og glad igen, det er helt fantastisk.

Nu vil jeg ligge mig til at sove min lille skat, du ligger og grynter så hyggeligt ved siden af mig.
Husk at jeg, din mor, elsker dig for evigt.
100.000.000 kys og kram.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra juli og indtil nu (maj)