Der skal overhovedet ikke herske nogen tvivl om at jeg synes det er helt igennem fantastisk at være mor. Når det så er sagt skal det da heller ikke være nogen hemmelighed at der er kæmpe stor forskel på det liv man/jeg havde før ens afkom, kom til verden, det er bestemt ikke negativt ment.

I dag efter undervisningen var slut gad jeg ikke tage hjem før jeg skulle til juleafslutning i Lunas dagpleje, derfor trisset jeg ned i hegnet (læs: fredags bar på seminariet), og tænkte jeg kunne slå de par timer ihjel der nede, med hyggelige mennesker over en sodavand.

Jeg har før benyttet mig af hegnet, aldrig i stor stil, men små ture engang imellem, men det er aldrig noget jeg har været stor fan af, så derfor var mine forventninger til denne tur heller ikke høje. Men det var pisse hyggeligt, vi grinte og hygget os, og det var bare skide godt altså. Det er i sådan en situation jeg godt kan savne at have mulighed for at være spontant, for at sige fuck it og bare give den gas. Det er faktisk en af de ting jeg kan savne mest ved at have fået barn, spontanitet, det er (for mig ihvertfald) bare ikke plads til. Man kan ikke bare bestemme sig for man bliver og drikker sig i hegnet, man kan ikke bare tage spontant til Århus efter et personale møde, man kan ikke bare klokken bæ om natten finde ud af man vil over til en veninde og se film.

Det er ikke fordi jeg vil brokke mig (og dog 😉 ) for de ting man/jeg har fået i stedet for er langt mere værd en de ting, men det ændre nu ikke på at der godt kan komme et lille “savn” til det man kunne før, også selv om jeg aldrig ville bytte mor livet væk for det. Nu er alt bare mere planlagt, og det er også okay.

planlagt

____________________________________________________________

Som jeg nævnte før har jeg i dag være til juleafslutning i dagplejen, hvor lyder det altså bare alt for voksent, på den gode måde. Kan slet ikke huske jeg var afsted sidste år, men det var jeg da med sikkerhed. I starten af dec havde Luna gået i dagpleje et helt år, ET ÅR!! Ej men hør det lige? hvor vildt er det ikke lige… Næste år til dec har hun kun 1 mdr tilbage af dagpleje livet, livet hvor hun til den tid er den store, livet hun kender så godt, den trygge hverdag, og genkendelighed ved de to tosset kvinder som hverdag tager sig af mit barn. Det liv bliver skiftet ud med at være den “lille”, være den nye, et nyt sted, nye voksende, ny tilvending, nyt nyt nyt. Jeg er slet ikke i tvivl om at Luna kommer til at klare det hele til UG, for sådan noget kan mit fantastiske lille barn nemlig, men selv om hun kan det, så er det dælme stadig STORT, det er endnu en milestone, som bliver passeret, et helt nyt kapitel i det lille menneskes liv.

Nu har vi tager hul på jule ferien helt indtil den 5 januar 2015(!!) tænk at der er års skift lige om ganske kort tid! Ferien skal bruges på ren hygge, nærvær, og bare være SAMMEN 🙂

Håber i alle får en fantastisk jul og nytår med dem i elsker, og holder af.

kort