Sidst jeg blogget var til halloween sidste år, dvs da jeg stadig var gravid, og stadig “kun” var mor til ét fantastisk barn. Nu er baby-Ronja kommet til verden, og jeg er beriget med at være mor til to fantastiske piger. Jeg føler mig heldig!

Men hvordan er det så at gå fra og være mor til én, til nu og være mor til to?                  I forhold til graviditeten er det pice of cake (drømme cake tak som byder!), men det er nok mest fordi min graviditet var plager af besvær som den var med Luna. Men udover det så synes jeg også bare 2. gang med en baby ER letter end første. Det siger jeg bestemt ikke fordi jeg bare VIL lyde overskuds-agtig, eller vil male et lyserødt drømme billeder af at være alene med 2 børn. Selvfølgelig trækker det tænder ud når Luna ønsker opmærksomhed, mens jeg er nødt til fx. at trøste en skrigende baby, eller en sulten baby, selvfølgelig er det skide irriterende når Luna er trodsig mens jeg skal få ordnet andre ting, men sådan er det altså bare. Det hele bliver lige som “vundet” ind ved at se hvor kærlig Luna er ved Ronja, hvor mange mysser og krammer Ronja får, når hun putter sig ved siden af Ronja med dyne og iPad fordi lillesøster da ikke skal snydes for at se tegnefilm. Når hun stoler viser lillesøster frem. Når hun om aftnen siger “Godnat Ronja, jeg elsker dig”. Mit hjerte smelter. Jeg er sikker på det selvfølgelig også er letter fordi jeg pt. er på barsel, og vi har (næsten) alt den tid i verden som nu er nødvendigt. For jeg er da også ganske sikker på at jeg får grå hår og hedeture når hverdagen melder sig og vi skal ud af døren klokken 6.10, og begge børn måske er trætte, og ikke rigtig gider.

Måske er barn nummer 2 også bare letter, fordi det er hun “nødt til”. Forstået på den måde at nogen gange er hun nødt til at ligge selv mens der bliver gjort aftensmad klar, Luna skal jo have mad. Da Luna var baby kunne der sagtens gå flere dage uden varmt mad, fordi det ikke var nødvendigt, så var en rugbrød rigeligt. Det kan jeg jo for dælen ikke spise Luna af med 5 ud af 7 dage. Måske er det også bare nemmer 2. gang fordi man er vant til at tilside sætte mange af ens egne behov, da man i forvejen har et krævende væsen som kommer i første række.
Men jeg skal bestemt heller ikke klage, Ronja sover relativt godt om natten og om formiddagen. Om aftnen fra 17.30 til ved 21 tiden er hun noget kun urolig, men det klare vi nu også!

Lige lidt billeder af mine dejlige piger <3

“HVAD! Hvorfor skifter du dog bare sådan navn på bloggen midt i det hele?? Det kan man da ikke… “
Meeeeeeeen jo, det kan man faktisk godt. Bloggen har indtil nu heddet lunaogjeg, dette er stadig også rigtigt men der går kun ca. 4mdr før Ronja melder sin ankomst, og så er det ikke kun Luna og jeg mere. Derfor har jeg valgt at bloggen trængte til et nyt navn.

“Men hvorfor sådan et fjollet navn, Trollinger, hvad er det overhovedet??”
Trollinger er en sammensætning af trolde, og rollinger. Luna og Ronja er/bliver mine små trolde unger, og helt bestemt min elsket rollinger. Derfor er navnet blevet sat sammen til dette fjollet blognavn.

Jeg håber i lige så flittigt vil læse med nu, som i gjorde før.
Jeg kan også følges på instagram under det nye navn _trollinger_

I disse tider hvor der er en masse fokus på jordmødres travle, og urimelig arbejdskrav, kan man pt. inde på facebook siden “jordmødre for livet” dele sin fødselsberetning. Det har jeg valgt at gøre, men tænker i også får den her 🙂 Laaaaangt indlæg 😀

Jeg vil gerne dele min fødselsberetning fra 31.1.2013
Selve fødslen var rigtig fin, så den vender vi tilbage til.
Grundet begyndende svangerskabsforgiftning, og gravditets sukkersyge, ønsket sygehuset (Aalborg sygehus) ikke at jeg skulle gå over min termin. Jeg havde termin fredag den 1.2.2013. De begyndte det laaaange igangsættelse forløb allerede mandag morgen hvor jeg fik den første pille, det gav mig efter et par time nogen hårde plukveer, som burde være optakt til rigtige veer, dette var dog ikke tilfældet, og de gik i sig selv igen, der efter ned og få en igen om aftene, med samme effekt som den første. Tirsdag morgen blev jeg kaldt ned igen, fik en pille, samme effekt som den første, dog holdte disse veer en del timer, om aftene skulle jeg have været nede igen, men grundet travlhed på fødegangen var det ikke muligt. Om natten oplevet jeg en del hårde plukveer så den stod ikke på megen søvn. Onsdag morgen kom jeg ned og fik endnu en pille, samme effekt som de andre. Meningen var jeg skulle ned og have endnu en pille omkring klokken 18, dette havde fødegangen igen ikke tid til, så da klokken var over 23 blev der ringet op på afdelingen at nu havde de tid til mig. Jeg begyndte at græde, tanken om 3. nat uden søvn pga plukveer/veer var simpelthen ikke til at holde ud for mig, så jeg fik lov at vente til torsdag morgen. På dette tidspunkt i processen var jeg så træt og udkørt at jeg snart ikke magtet mere. Jeg kom ned torsdag morgen og (den søde) jordmoder(JM) ville give mig endnu en pille, igen begyndte jeg at græde, og spurgte om hun var HELT sikker på at hun ikke kunne tage mit vand, så der kunne komme skub i det her baby”pjat” hun mente ikke det kunne lade sig gøre men tilkaldte den overordnet JM, en ældre dame med mange år på bagen inde for faget. Hun var noget kun hård, men hun fik taget vandet, og jeg var noget nær lykkelig!

Vandet blev taget klokken 9.35 og nu var jeg bare SÅ klar til at lille pigen skulle komme ud. Den JM som var der torsdag var den samme som jeg havde været inde ved mandag, tirsdag og onsdag ogsås, det var utrolig rart at det var et velkendt ansigt som jeg skulle føde “med”.

Grundet mit forhøje blodtryk, og mislykket forsøg med at få det til at falde blev JM og jeg enige om at jeg skulle have en epidural blokade, da denne kan være med til at sænke blodtrykket.
Klokken 12.15 fik jeg lagt vee-drop da min krop slet ikke selv var i stand til at danne veer, droppet havde god effekt. Det blev skruet op på max hvilket resulteret i en voldsom vee-storm, og det blev derfor slukket, i håb om at min krop selv ville fortsætte, dette var dog ikke tilfældet, men jeg fik lov at slappe af ca. 15min før det blev tændt igen.

Lille pigen fik monteret en lille dims i hovedet for at JM kunne følge med i hvordan hun havde det, det var ret betryggende.

Da der var vagtskifte, var jeg så heldig at det var den JM jeg havde gået ved som kom ind på min stue. Jeg var rigtig lettet over at det var endnu et velkendt ansigt. Og glad for det var en jeg følte jeg kendte, og som kendte mig der skulle tage i mod min lille datter.

Som tiden skred frem begyndte lille pigen at blive påvirket af det lange forløb, og hendes hjerterytme begyndte derfor at dykke lidt. Det i sig selv kan jo gøre en hver fødende en smule nervøs, men den ro som JM udstrålte, gjorde at jeg ikke blev panisk.
Da presse veerne gik igang trak JM dog i en snor, og LYN hurtigt vrimlet det ind med 1000vis af mennesker (sådan følte jeg det ihvertfald), og her begyndte jeg faktisk at blive lidt utryg. Det var måske her alvoren af “dykkende hjerterytme” rigtig gik op for mig.
Jeg fik at vide at lillepigen SKULLE ud på MAX 4 presser veer ellers så hed det afsted til akut kejsersnit, ligeledes fik jeg at vide at fik jeg hende ikke ud på den næste presse vee, så ville de sætte cup på hendes hovede og på den måde hjælpe hende og mig.
Jeg husker en mandlig læge stod ved siden af mig og snakket, hvad han sagde har jeg den dag i dag stadig INGEN idé om, andet end han klasket en iltmaske på mit ansigt, hvor ledningen til hoppet af konstant.
Jeg holdte mig fokus på at lytte til JM som sad med sine hænder oppe i mig (ja sådan føltes det i hvertfald), og efter 3 presse veer kom min perfekte lille datter til verden. Jeg var så lettet!!

Jeg synes Aalborg sygehus fortjener ros for deres arbejde, de JM jeg var i kontakt med udviste ikke stress eller travlhed selv om der sikkert var det, de var rolige og omsorgsfulde.
Stort tak til dem! Og jeg glæder mig til at føde hos dem igen omkring Marts 2016, når lillesøster skal til verden

Jeg kan tydeligt huske, tvivlen, forivrelsen, og undren, da jeg var gravid med Luna.
Hvad faen, og hvor meget skulle man egentlig anskaffe til sådan en lille størrelse?

Jeg vil prøve at give mit billede af hvor meget, og hvad jeg mener man skal anskaffe sig. Der er sikkert 1000 forskellige meninger til lige netop den “ting” da vi jo alle er forskellige, men her er mine lister.

Tøj, ja sådan noget kommer vi nok ikke uden om at den lille ny skal have på, men hvilken størrelse, hvor meget, og hvilken “slags”. Mange rådet mig til, dels ikke at købe for meget i størrelse 50, og generelt slet ikke købe for meget i de første størrelse da aaaaaaaalle jo kommer med tøj til baby. Her må jeg sige de folk tog fejl. Luna passet størrelse 50 i ca. 1 mdr. Nogen mener man bare kan folde tøjet op og derfor starte i f.eks. størrelse 56. Ja det kan man godt, men det er ikke noget jeg er fan af, da jeg ikke synes det ser super behageligt ud for baby, og egentlig synes jeg heller ikke det er et kønt. Men ja, det kan man godt hvis man ønsker at spare nogen penge der. Udover det fik jeg faktisk næsten intet tøj i de helt små størrelser. Nok fordi rigtig mange havde tanken “jamen det køber alle jo”, så jeg er rigtig glad for at jeg valgte at have købt rigeligt, også i størrelse 50. Men hvor meget skal man så have? Ja det er jo et fuldstændig individuelt spørgsmål. Jeg synes det kommer an på flere ting. F.eks. hvor meget man gider at vaske, hvordan ens vaske muligheder er, altså om man har vaskemaksine i sin lejlighed/hus. Da jeg fik Luna havde jeg slet ikke adgang til vaskemaskine udover ved familie, som var super søde til at hjælpe med det problem. Nu har jeg fælles vaskemaskine i kælderen, en enkelt en til ca. 8 lejligheder, så det er ikke altid den er ledig når det er nødvendigt. Udover det var Luna en skøn lille gylper, så det kræver ofte lidt skift i løbet i dagen. Derfor lyder min anbefaling på ca. 10 sæt tøj til baby. Forslag til en liste for størrelse 50,56,62:

Kortærmet bodyer: 4 stk
Langærmet bodyer: 6 stk
Bukser: 6 stkHeldragter 4 stk
Strømper: 4-6 par
Strømperbuker: 2-4 par
Dejlig bamset sovedragt (alt efter hvilken årstid man får sin baby): 1 stk
Hue: 2 stk (1 tynd, 1 tyk)
Vanter og futter: 1 sæt, evt i lækker uld.

Den hurtige læser vil hurtigt se at der ingen trøjer er skrevet på. “Jamen Naja, hvorfor er der dog ikke det??!” Det er der ganske simpelt ikke af den grund af jeg synes de er noget hø til de helt små børn. Jeg synes simpelthen det er så gabende irriterende at de konstant glider op. Når baby er helt lille bor de ofte på ens bryster, eller arm, og når man løfter rundt på dem, så glider de skide trøjer simpelthen op.

Dette er blot min lille liste over hvad jeg ihvertfald anskaffer mig til den kommende lillesøster, jeg håber den er til hjælp for nogen 🙂

Som mit “AAAAAAAAAAAARG” til sidst i overskriften nok viser, så er de to sætninger nogen jeg er JÆVNT trætte af at læse i debatter omkring børn. Sorry folkens men jeg magter dem ikke!!

Hvad andre gør med deres børn, det er sådan set op til dem. Jeg går ud fra man kun gør ting som man kan stå inde for. Ellers lære man måske det ikke lige var det smarteste og husker det fremover.

“Alt med måde” er en kommentar jeg rigtig tit oplever i debatte omkring diverse gåstole, skråstole, hoppegynger mm. Igen lad mig fast slå (!!) hvad andre gør med deres børn er op til dem! Men jeg sgu træt af at støde på det skide udtryk (alt med måde). Grunden til jeg er træt af det skyldes nok at jeg bestemt ikke går ind for ALT med måde. Jeg synes der er nogen ting som bestemt IKKE bør være alt med måde. Som f.eks. de før nævnte stole mm. Jeg synes faktisk slet ikke sådan nogen burde sælges (bum I said it!). “Jamen der står der på at barnet må bruge den fra 2-3-4-5 mdr” det er meget muligt det står på produktet, men husk lige på hvem der har skrevet det, det har dem der forsøger at sælge lortet til jer. Og jeg kan da sagtens forstå det er nærliggende at ligge sig op af det der skrives på den givet ting, selvfølgelig kan jeg det. Jeg valgte at undersøge det lidt mere da Luna var lille, netop fordi der var mange debatter omkring det. Jeg læste artikler fra sundhedspersonale, ergo- og fysioterapeuter, samt kiropraktorer, og jeg er endnu ikke stødt på en som synes de “dimser” er en god idé for det lille barns ryg (link mig endelig hvis i finder en som mener det er, så vil jeg gerne læse det). Grunden til at f.eks. en gå stol ikke anbefales er at barnet kommer til at “tvinge” sine fødder ud i nogen vinkler som slet ikke er “korrekte”. Når barnet selv kan rejse sig, og/eller gå, vil fødderne (for de fleste børn) “indstille” sig korrekt, fordi barnet er klar til det. Ved at barnet placeres i en gå stol før end barnet faktisk kan gå, “ved” fødderne ganske enkelt ikke hvad den korrekte stilling er, og det kan få konsekvens for barnets fødder frem af, men også barnets ryg, da kroppen jo hænger sammen fra top til tå. Det samme gælder f.eks. hoppegynger, og skråstole, barnet hvilet helt forkert i sin ryg og det kan med tiden give barnet dårlig ryg. Måske ses det ikke her og nu, måske ikke om 10-20 år, men det kan IKKE udelukkes at det KAN få konsekvenser senere hen. Nej det er ikke alle der får men af det, men jeg vil personligt ikke tage den chance.

Når man som jeg deltager flittigt i debatte i diverse mødregrupper og forumer, så er det ofte omkring disse ting at argumentet “Mine forældre gjorde det og jeg har ikke taget skade” Nååååårh OKAY så fordi DU ikke har taget skade, så kan det ikke skade? Kom nu lige ind i kampen og træk et bedre argument op af din, tydeligvis, for stramme bomuldshat. Den gang vores forældre var børn var det også normalt at køre med børn uden sele på bagsædet, og uden autostol. Det er vores forældre jo ikke døde af, så lad os da endelig kaste ungerne ind på bagsædet og køre til Rom.

Der er sikkert en maaaaaasse forældre der ude, som også er ved at blive sindssyg over ting jeg gør med mit barn, og det skal der bestemt også være plads til, vi er alle forskellige, og har alle ret til hver vores mening. Disse to sætninger er blot nogen jeg står af på. Hvad end det er i forbindelse med børnestole, mad til børn, tøj man køber, ting man gør. I sidste ende gør vi præcis det vi mener er rigtig for vores børn. Og jeg vil da sige at nu hvor jeg venter barn nummer to, er jeg da meget mere sikker på hvad der er rigtigt og forkert i forhold til mine børn, og mig 🙂