Hvornår føler jeg mig mest som mor?

Jeg er mor hele tiden, og føler mig også som mor hele tiden, det skal der bestemt ikke være nogen tvivl om.
Men derfor er der alligevel nogen tidspunkter hvor jeg tager mig selv i at tænke “for satan Naja hvor er du altså bare MOR” og det er der bestemt ikke noget skidt i, overhovedet faktisk.

Tidspunkter hvor jeg VIRKELIG føler mig som MOR

• Når jeg bære et sovende barn ind i sin seng
• Når jeg med mine bare fingre tørre en snot næse (øøøh ikke bare en tilfældig snot næse, Lunas selvfølgelig!)
• Når jeg bager (jeg hader at bage!)
• Når jeg dagen lang nynner “pling bing” “lille sød prinsesse” og alle andre larmende børnesange
• Når jeg ikke ser et problem i at skifte en ble midt på spisebordet omringet af leverpostej og fiskefrikadeller

Lad mig gerne høre hvornår I føler jer mest som mor, eller far.