Kommer i og spiser?

“Shit shit shit, hvornår mon vi spiser? Er der noget ble måsen kan lide? Bliver hun mon pyllert? Hvornår min vi er hjemme?” – Det kan virke som om at en sød og venlige invitation bliver grunden til panik og koldsved, mens 1000 tanker flyver igennem ens hovede.

For nogen dage blev der i en af “mine” online mødregrupper slået et spørgsmål op om, om man ofte tog ud til andre og spiste med vores “små” børn. Jeg kan se at rigtig mange i gruppen har det på samme måde som mig, det er egentlig ikke fordi man ikke vil, men hvis man skal ud til nogen og spise, så vil man gerne have at det er tidlig aftensmad, og sådan har jeg det 100% også selv. Jeg ved at der er nogen mennesker, nok især dem uden børn, eller dem som har glemt hvordan det er at have små børn, som synes at vi små børns forældre er lidt pyllert når vi gerne vil tideligt hjem og ha’ puttet de små trolde i deres egen seng. Men helt ærligt, så er det ganske simpelthen ikke fordi vi ikke vil være fleksible, det er, i mit tilfælde, fordi jeg VED hvordan natten bliver hvis Luna bliver puttet ret meget senere end 19.30 når hun har været oppe 6.30 om morgene, jeg VED hvor svær hun bliver at putte, jeg VED hvor træt hun er næsten morgen.

Tag ikke fejl, jeg tager engang imellem ud og spiser ved andre, og derved kommer Luna senere i seng, men som udgangs punkt så fortrækker jeg faktisk at være hjemme senest klokken 19, så jeg kan få Luna puttet, kysset og sunget lungerne ud for hende, og jeg så ved hun få en dejlig rolig nat søvn.

Jeg tænker tit at når folk invitere børne familier på aftensmad, er det dels at de gerne vil se os, og vores dejlige unger, og at de gerne vil lette vores byrde med hensyn til aftensmad mm. Og den tanke er da pisse sød!!

Som jeg også kan se i den mødre gruppe jeg nævnte før er at vi hjertens gerne vil spise med andre, men vi fortrækker at gøre det i vores eget hjem, så vi kan putte vores små troldeunger når deres sengetid er, og der ved også få mere ud af vores selskab.