Studielivet, og at priotere.

Da jeg fandt ud af jeg var gravid var jeg endelig kommet godt igang med studie livet, jeg gik på 2. semester, var i fuldgang med at skrive første års opgave i en skide god og dejlig gruppe (vi fik iøvrigt 10 til eksamen). Jeg gjorde mig en masse tanker omkring barsel, pause fra studiet, opstart i ny klasse, finde nye mennesker at skrive opgave med, skulle til og lære at kende.

Med termin fast sat den 1.2.2013 var planen at jeg skulle færdige gøre min 2. praktik periode, som ville slutte 31.1.2013, så der med var planen at jeg skulle gå fra ca. 1 mdr før, helt perfekt, det ville jeg sagtens kunne nå. Ja altså hvis jeg ikke var blevet ramt af samtlige negative ting, som man kan “lide” under som gravid. Så ønsket og håbet om at færdig gøre praktikken blev skudt fuldstændig i sænk ca. midt i September. Jeg blev sygemeldt med bækkeløsning. Det var noget af en kamel at sluge, men set fra en eller anden vinkel var det uden tvivl held i uheld, da jeg virkelig ikke brød mig om at være på den arbejdsplads.

Med sygemelding og efterfølgende barsel var jeg i alt væk fra studiet i 16mdr, hvilket faktisk var længere end jeg i forvejen havde gået det. Da jeg startet op igen, skulle jeg starte med en praktik, og jeg husker tydeligt den kæmpe klump jeg havde i mave da jeg blev kastet direkte tilbage til virkeligheden, og skulle forsøge at kæmpe mig ud af en perfekt barselsbobble, og hive noget faglighed frem som jeg vist nok havde lært for 1000år siden, SHIT! Jeg valgte at være helt ærlig ude i praktikken, og fortælle hvordan jeg havde det, og at jeg var utrolig bange for at min faglighed slet ikke kunne leve op til det som jeg burde kunne i min 2. praktik. Heldigvis havde jeg en helt fantastisk vejleder, som virkelig bare tog tingende som de kom + en helt igennem SKØN “bonus” vejleder og utrolige kollegaer, som storset alle var villige til at råde og vejlede, det var et kæmpe boost for mig, både personligt og bestemt også fagligt.

På skolen var det første rigtige vi skulle igang med IIS eksamen, pludselig skulle jeg igang med det jeg frygtet, at finde en gruppe, *gulp*. Jeg endte i gruppe med fire super skønne personer, som tilmed udviste forståelse for at jeg er alene med Luna, og at det kan medføre nogen komplikationer, såsom sygdom mm. Men det tog de i stiv arm. Sidst jeg skrev opgave var mens jeg var gravid, og det gik sgu skide godt (10tal til os), og jeg havde nogen forventninger om at det ville blive det samme med IIS opgave. Oh boy was i wrong. Jeg læste selvfølgelig det jeg skulle, og skrev min del af opgaven, men jeg kunne gennem forløbet godt mærke på mig selv at jeg ikke var lige så dedikeret som før jeg fik barn. Det skal bestemt ikke lyde som om jeg ikke ydet mig, og lagde mig i selen for at vi i fællesskab fik lavet en god opgave. Men op til eksamen kunne jeg helt klart godt have anstrengt mig mere, hvilket også resulteret i at jeg skuffet mig selv lidt da jeg gik der fra med et 7 tal (lige under 10 tallet jo), hvilket jo faktisk er en helt pæn karakter, det var bare ikke et 10 tal.

Efter eksamen kunne jeg mærke jeg var nødt til at tænke over hvad det var jeg ville med min uddannelse. Ville jeg stræbe efter de høje karakterer, men muligvis gå på kompromis med hvordan jeg fordeler min tid mellem skole/lektier og Luna, hvor der lige nu slet ikke er nogen tvivl om at Luna ligger milevidt over de to andre ting. Eller om jeg ville gøre et stykke arbejde som er tilfredsstillende, men måske få lidt lavere karakterer, og stadig få en uddannelse som var lige så fyldig som at score 10/12 taller hele vejen igenne. Efter at ha’ brugt nogen dage på at tænke over det, kunne jeg mærke at det eneste rigtige for mig, var at prioterere Luna og vores tid højest, og så må karakterer være karakterer.